X
GO
HVAD LIGGER DER I DOBBELT STRAFFEFORFØLGNING

For dem, der blot er en smule interesseret i, hvad man kan og ikke kan i forhold til anklagemyndighedens mulighed for at anlægge sager ved domstolene, så kommer der her lidt juridisk nørderi.

Højesteret er just kommet med en afgørelse, hvor der tages stilling til indholdet i forbuddet imod at tiltale samme person for et forhold, pågældende tidligere er blevet dømt eller frikendt for. Spørgsmålet i sagen var:

Kan man tiltale en person i en sag med væsentligt samme faktiske indhold, som i en tidligere straffesag mellem samme parter, men hvor anklagen i den første sag byggede på en anden (forkert) henvisning til den bestemmelse, man ønskede at få den pågældende dømt efter?

Sagen drejede sig i korthed om en mor, der havde offentliggjort nogle billeder på Facebook af en person, der skulle have blottet sig overfor moderens datter og en veninde til datteren. Problemet for anklagemyndigheden viste sig at være, at man rejst tiltalen efter en forkert bestemmelse i Persondataloven, man søgte moderen dømt efter.

Sagen tog sit udspring i reglen (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Den Europæiske Unions Charter) om, at ingen kan stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, som den pågældende allerede er blevet frikendt eller domfældt for.

I denne forbindelse har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en anden sag udtalt, at der ved vurderingen af, ”om der er tale om ”samme lovovertrædelse”, skal lægges vægt på, om den nye strafforfølgning udspringer af identiske eller næsten identiske faktiske (min fremhævelse) omstændigheder. Der skal i den forbindelse lægges vægt på tid og sted for de faktiske omstændigheder.”

Den eneste forskel mellem de to sager i Højesterets afgørelse var, at anklagemyndigheden havde ændret den bestemmelse (den retlige subsumption), som den tiltalte (moderen) søgtes dømt efter, i den nye sag. Moderen blev frifundet.

Det helt essentielle i sagen var, at moderen i den første sag var blevet frifundet efter at retten havde vurderet, om der var grundlag for at pålægge moderen et straffeansvar. Retten havde med andre ord ikke kun vurderet, at moderen var blevet tiltalt efter den forkerte bestemmelse men havde i denne forbindelse også vurderet grundlaget for at straffe moderen i det hele taget (realitetsprøvelse).

På det grundlag mente Højesteret, at den nye sag var i strid med forbuddet imod at anlægge en ny sag med samme indhold og imod samme tiltalte to gange, og sagen blev afvist.”

 

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Med venlig hilsen / Kind regards

Lars Krogsgaard-Jensen

Siunnersorti / Konsulent / Consultant

Mobil(e) +299 56 60 11

Direkte / Direct office +299 36 37 12