X
GO
GE - KAMPAGNE - VALG TIL INATSISARTUT 23. APRIL 2018

Nuuk, den 11. april 2018

 

Q&A

Q: Hvorfor er GE gået ind i denne valgkamp med ”bedre uddannelse” som tema?

A: Grønland har et dyrt men ikke særlig velfungerende uddannelsessystem, og vi risikerer at tabe en hele generation på gulvet, fordi alt for mange elever i dag går ud af folkeskolen med en eller flere karakterer, der er for dårlige til, at de kan komme ind på en ungdomsuddannelse.

Det er katastrofalt for landets udviklingsmuligheder, for alt for få børn og unge får i dag en uddannelse, der kvalificerer dem til at varetage fremtidens job. Kort sagt er en ordentlig folkeskoleuddannelse forudsætningen for, at morgendagens arbejdskraft kan få de rette kompetencer, der gør dem i stand til løfte de mange opgaver, som venter forude på det grønlandske arbejdsmarked.

Så hvis vi ikke gør en indsats for at forbedre folkeskolen nu, risikerer vi ikke at kunne indfri det brændende ønske om selvforsørgelse.

 

Q: Hvorfor er netop folkeskolen vigtigt for GE?

A: Hele uddannelsessystemet er vigtigt for GE. Vi har sammen med IMAK valgt at fokusere på folkeskolen i denne valgkamp, fordi en god folkeskole er fundamentet for al anden uddannelse.

Hvis vi ikke allerede i folkeskolen – og i førskolen – får lagt et ordentligt fundament, ender vores unge uden de rette kompetencer, der skal til for at varetage fremtidens job. Dermed kan du sige, at ’jagten på fremtiden allerede begynder i folkeskolen.’

 

Q: Jeres 12 initiativer er meget specifikke, og har GE egentlig så specifik en holdning til fx brugen af multilærere, speciallæreruddannelsen og god skoleledelse?

A: Hos GE har vi en generel holdning til, at folkeskolen skal forbedres og bringes op på niveau med de andre nordiske folkeskoler, hvis ikke vi skal tabe en hel generation på gulvet. Og vi har en viden om, hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger.

Hos IMAK har man til gengæld et helt andet, mere dybtgående kendskab til, hvad der konkret skal gøres for at hæve niveauet i folkeskolen.

Og da der er en klar sammenhæng mellem uddannelse, arbejdspladser og investeringer, er samarbejdet mellem GE og IMAK om at sætte fokus på ”bedre uddannelse” i denne valgkamp oplagt – og ideelt.

 

Q: I taler meget om ”tillid”. Hvad mener I konkret med det?

A: Tillid skal primært forstås som behovet for at (gen)skabe tillid til det grønlandske erhvervsliv. Det er nødvendigt fra politikernes side at have tillid til, at erhvervslivet spiller en meget væsentlig rolle i landets fremtidige udvikling – og at erhvervslivet er i stand til at leve op til den tillid. Det er vigtigt – også for at vi kan få nogle sikre rammevilkår til gavn for investeringsmiljøet.

Men tillid er ikke noget, man kan kræve. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Derfor er det også vigtigt, at erhvervslivet konkret viser, at vi er værdige til den tillid. Når talen falder på uddannelse, er det derfor vigtigt, at erhvervslivet konkret får forklaret, hvilke behov vi ser for ”bedre uddannelse” i fremtiden.

Og når talen falder på folkeskolen, er tillid også vigtigt på flere områder: Som vi konkret nævner i et af de 12 initiativer, er det fx vigtigt, at der er tillid mellem skolen og hjemmet, og at forældrene bliver inddraget mere i deres børns skolegang.

 

Q: I taler om en sammenhængskraft. Hvad mener I med det?

A: Vi mener, at det er vigtigt at se ”bedre uddannelse” i et større perspektiv sammen med ”arbejdspladser” og ”investeringer”, og at der er en tydelig sammenhæng mellem de tre ting:

  • De unge skal have løftet deres uddannelsesmæssige niveau, så de får de rette forudsætninger for at lade sig uddanne til håndværkere, ingeniører, arkitekter osv.
  • Dermed kan de besætte de arbejdspladser, som bliver skabt lokalt, når der fx bliver investeret i opgradering af bolig- og bygningsmassen, og dermed får de lokale virksomheder en forudsætning for at vokse yderligere og skabe ny vækst.
  • Det baner vejen for endnu flere investeringer.

 

Q: I siger, at folkeskolen ikke må ende som et politisk laboratorium. Hvad mener I med det?

A: Både IMAK og GE er ”sat uden for døren” i forhandlingerne om en kommende reform af folkeskolen. Begge organisationer får dog plads i en referencegruppe, så arbejdsgruppe og projektgrupper kan benytte sig af organisationernes viden ved at spørge dem – og GE og IMAK kan stille spørgsmål og kommentere projektgruppernes arbejde. Men det er ikke det samme som at have en plads ved forhandlingsbordet, og vi mener, at det er naturligt, at både erhvervslivet og ikke mindst lærerorganisationen sidder med ved forhandlingsbordet, når fremtidens folkeskole skal besluttes.

 

Q: De 12 initiativer, I fremsætter sammen med IMAK, lyder meget dyre. Er der virkelig råd til, at vi poster endnu flere penge i vores skolesystem?

A: Grønland har et af verdens dyreste uddannelsessystemer målt pr. elev, og det drejer sig derfor ikke nødvendigvis om at tilføre flere midler, men om at bruge de tildelte midler bedre og mere effektivt.

En langsigtet planlægning – og bedre udnyttelse af midlerne – vil også skabe en sikkerhed og tryghed hos erhvervslivet, fordi man vil få en bedre uddannet arbejdsstyrke med de rette kompetencer.

 

Q: I har megen fokus på boliger og bygninger i kampagnen. Hvorfor det?

A: Mange folkeskoler trænger til at blive sat i stand, og i mange tilfælde at blive erstattet med nye. De fysiske rammer skal være i orden i såvel gamle som nye bygninger, for dårlige fysiske rammer går ud over både elever og lærere – og dermed over undervisningens kvalitet.

I det hele taget er bygnings- og boligmassens stand og kvalitet en grundlæggende udfordring i Grønland. Der er et efterslæb på 12 mia. kr. i opgradering og udskiftning af den almennyttige boligmasse. Det skal vi have gjort noget ved. Midlerne er der i anlægs- og renoveringsfonden. De bliver bare ikke brugt.

Og tænk på, hvor mange arbejdspladser, der ligger her. Derfor ligger det GE meget på sinde, at vi får uddannet vores unge, så de kan få en (erhvervs)uddannelse, der gør, at de kan være med til at rette op på fordums synder. Det vil give os en bolig- og bygningsmasse er både der sundere og mere tidssvarende.

 

Q: Betyder GEs fokus på uddannelse, at I så nedprioriterer kampen mod en ny fiskerilov?

A: Nej, vi har fortsat fuld fokus på fiskeriloven. Rent praktisk bortfaldt forslaget til ny fiskerilov jo med valgudskrivelsen, men alle forventer, at lovforslaget vil blive genfremsat så snart et nyt Naalakkersuisut er dannet. Og GE vil sammen med SIK og KNAPK fortsat arbejde på, at et nyt forslag vil være bedre gennemarbejdet end det, der nu faldt bort, og vi vil ufortrødent arbejde for, at GE og fiskerierhvervet bliver inddraget i lovarbejdet, så vi ender med at få en fiskerilov, der gavner landet frem for at svække det – og bringe Grønland længere væk fra ønsket om selvforsørgelse.

 

Q: Men Karl Kristian Kruse sagde jo netop før påske, at han har lyttet til kritikken efter førstebehandlingen, og forslaget vil blive revideret, før det bliver fremsat. Betyder det så ikke, at I er nået i mål med den sag?

A: Nu synes jeg lige, at vi skal få afholdt valget først og se, hvordan Naalakkersuisut bliver sammensat, hvem der bliver naalakkersuisoq for fiskeri, og hvordan selvstyret så ser på den sag, før vi når til den konklusion.

For os er det vigtigt, at et forslag til ny fiskerilov bliver bedre end den, der nu er faldet bort. Fiskeriet står for 26 pct. af landets økonomi, og derfor er det meget, meget vigtigt, at vores fiskerilov er til gavn – og ikke til skade – for vores økonomi. Derfor følger vi fortsat sagen meget tæt.