X
GO
Få en aftale om tv på arbejdspladsen

Få en aftale om tv på arbejdspladsen
Nuuk, den 3. marts 2021

Det kræver en aftale om rettigheder at vise tv offentligt på arbejdspladsen. Med rettighederne på plads kan både kunder og ansatte i virksomheden eller organisationen få adgang til at se tv helt lovligt. Uanset om det er gennem retransmission eller tv til offentlig visning.

Selvom I allerede har en aftale med en tv-leverandør om den fysiske distribution af tv-indholdet, skal I sikre jer rettighederne fra de kunstnere og producenter og øvrige rettighedshavere, som står bag indholdet. De rettigheder kan Copydan Verdens TV give jer. Her kan du læse om de forskellige aftaler og hvad de dækker.

Når tv-signalet bliver videresendt til værelser eller kahytter

Alle hoteller skal have en aftale med Copydan Verdens TV for at vise tv til gæsterne. Når gæsterne ser tv på værelset, bliver tv-signalet videresendt til værelserne og der er tale om retransmission. Her betaler man som hotel for antallet af skærme på hotelværelset og for antallet af tv-kanaler. Hvis der er tv-skærme på hotellets fællesområder, hvor gæster og andre kan se med, så skal man som hotel også indgå en aftale med Copydan Verdens TV om tv til offentlig visning. Det kan du læse mere om nedenfor.

Det er samme aftale om tv, der gælder for erhvervsfartøjer som f.eks. trawlere. Når man er væk hjemmefra og ude at sejle, kan det være rart at se tv i kahytten og måske også i fællesrum, så de ansatte kan holde sig opdateret med nyheder undervejs eller bare se tv, som man plejer derhjemme.

Ligesom aftalerne for hoteller gælder det, at når tv-signalet bliver videresendt til de enkelte kahytter via retransmission, skal man have en aftale med Copydan Verdens TV, hvor man betaler for rettighederne efter antallet af skærme og antallet af tv-kanaler. Hvis der er adgang til at se tv i et fælles opholdsrum ombord, skal I desuden have en aftale om tv til offentlig visning.

Andre virksomheder og organisationer, som gør tv tilgængeligt for kunder og borgere gennem et videresendt tv-signal skal også indgå en aftale med Copydan Verdens TV om rettighederne ved siden af aftalen med en tv-leverandør.

Aftale om tv til offentlig visning på arbejdspladsen

Mange virksomheder og organisationer lige fra bilforhandlere til tandlæger eller træningscentre har tv-skærme, som kan give deres kunder, ansatte og besøgende mulighed for at se tv. Ikke mindst i receptioner og venterum. Det gælder også for virksomheder med f.eks. fælles opholdsrum, hvor de ansatte har mulighed for at se tv.

Det kræver en aftale om tv til offentlig visning, som dækker brugen af rettighederne og altså er en aftale ud over den aftale, man som virksomhed eller organisation har indgået med en tv-leverandør.

Den aftale kan man få hos Copydan Verdens TV. Denne form for visning af tv indebærer, at man betaler et fast vederlag pr. måned pr- tv-skærm, efter de enkelte skærmes størrelse.

Betalingen af vederlag gennem aftalerne er med til at sikre nyt tv-indhold

De vederlag virksomheder og organisationer betaler for rettighederne til at vise tv går tilbage til skuespillerne, journalisterne, producenterne, instruktørerne og alle de andre, der driver udviklingen af godt dansk kvalitetsindhold. Betalingen er en vigtig del af lønnen og afgørende for, at man som kunstner eller producent kan leve af at lave tv, radio og film. Og dermed fortsat levere nye udsendelser, serier og underholdning til skærmen. Betalingen er nemlig også med til at finansiere udviklingen af nyt tv-indhold.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om aftalerne og dine muligheder, kan du kontakte
Copydan Verdens TV.

Læs mere om Copydan Verdens TV

Læs mere om aftaler for hoteller i Grønland