X
GO
Udmelding om Corona virus

Vi har heldigvis ikke fået Corona virussen – også kaldet COVID-19 – til Grønland endnu, men mange mener, at det kun er et spørgsmål om tid.

 

Vi er i GE overbevist om, at vore medlemmer følger udviklingen omkring Conona virussen. Sundhedsstyrelsen har i en pressemeddelelse af 4. marts 2020 meldt ud, at folk der kommer hjem fra de områder, der af Sundhedsstyrelsen er udpeget som risikoområder, skal i karantæne i 14 dage for i denne periode at konstatere, om den pågældende er smittet. Risikoområderne bliver opdateret i takt med, at sygdommen såvel udvikler sig som falder i smittede tilfælde. Man kan se, hvilke områder Sundhedsstyrelsen har udpeget som risikoområder her https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar.

 

Der er bl.a. én ting, som vores medlemmer skal være opmærksom på i forbindelse med Sundhedsstyrelsen udmelding.

 

Hvis en ansat vælger at rejse på f.eks. ferie til ét af risikoområderne, efter at området er blevet udpeget som risikoområde af Sundhedsstyrelsen, og skal i karantæne i 14 dage, når pågældende kommer hjem, så er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale den pågældende medarbejder løn i karantæneperioden på 14 dage. Dette skyldes, at den ansatte ikke har fulgt den landsdækkende indstilling, der er kommet fra Sundhedsstyrelsen og som følge af indstillingen og udpegningen af risikolandene, er tvunget til at komme i karantæne. Arbejdsgiveren skal ikke betale løn i en situation, hvor ansatte imod bedrevidende bevidst har udsat sig selv for risikoen, som udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen omhandler.

 

Hvis en af jeres ansatte derimod bliver sendt til et risikoland af arbejdsgiveren eller opholder sig i et land på det tidspunkt, hvor landet bliver udpeget som risikoland, så skal arbejdsgiveren betale den ansatte løn. I disse tilfælde kunne den ansatte ikke tage højde for risikoen og konsekvensen af at rejse til det pågældende land.