GO
da-DKkl-GL
UDDANNELSE, ARBEJDSPLADSER OG INVESTERINGER

Nuuk, den 4. januar 2018

Nytårsudtalelse fra Grønlands Erhverv ved årsskiftet 2017/2018

Krone for krone skal velfærdssamfundets regninger betales enten af bloktilskuddet eller beskatningen af de værdier, som virksomhederne skaber.

Denne sammenhæng er helt enkel, men overses ofte i politik. Her bruges det meste af energien på at øge skattetrykket for at få råd til nye offentlige udgifter. Det hæmmer væksten i samfundet og dermed muligheden for fremadrettet at forøge skatteindtægterne, så velfærden i samfundet kan forøges. Ikke blot er der meget lidt interesse for at diskutere, hvordan man skaber ny økonomisk vækst – man sætter også ting i gang, som direkte skader økonomien.

Alle kræver bedre og flere velfærdsydelser, og kun få har mod til at kræve prioritering eller sige nej, selvom der ikke er råd til alt.

Man tager det heller ikke så nøje, hvis de politiske beslutninger øger erhvervslivets omkostninger eller gør det sværere at drive virksomhed. Alt for mange ser erhvervslivet som ”en verden udenfor”, et sted hvor man sender regningerne for sine politiske gerninger hen.

Vis tillid og opbakning til de, der tør

Grønlands Erhverv vil bruge 2018 til at kæmpe for mere politisk forståelse for, at det er tvingende nødvendigt med bedre vilkår for de mennesker og virksomheder, som stadig tør løbe en risiko og bruge deres opsparede penge, sætte sig i gæld og investere i ny erhvervsudvikling.

De og deres medarbejdere fortjener meget mere opbakning og tillid, end de får for deres slid og flid i dag.

Uddannelse er vores vigtigste råstof

Blandt flere udfordringer er mangel på uddannet arbejdskraft den allerstørste for virksomhederne i dag. De er ligesom den offentlige sektor stærkt afhængige af dygtige medarbejdere udefra, og hvis ikke politikerne sikrer et uddannelsessystem, der leverer nok mennesker med kompetencegivende færdigheder, øges behovet for import af arbejdskraft.

Uddannelse er det vigtigste råstof i Grønlands økonomi. Hvis virksomhederne ikke kan få arbejdskraft, investeres der heller ikke i nye arbejdspladser. Og omvendt: Hvis der ikke investeres i attraktive arbejdspladser, forsvinder de unges motivation for at uddanne sig til job og karriere i Grønland.

Det hele hænger sammen, men indtil vi lokalt har uddannet mange flere, må man ikke spænde politisk ben for ansættelse af udefrakommende arbejdskraft i erhvervslivet. På den måde er brugen af arbejdskraft udefra med til at holde gang i virksomhederne og sikre det langsigtede grundlag for øget lokal beskæftigelse.

Og lad os ikke glemme, at samfundet ikke ville kunne fungere, hvis arbejdskraften udefra ikke var til rådighed – uanset om vi taler om blikkenslageren, embedsmanden eller lægen. Det er ikke mennesker som kommer til Grønland og stjæler jobs fra de lokale; de er tvært imod med til at holde hjulene i gang, indtil vi selv kan tage mere over.

Højkonjunkturens lys blænder

Lad os bare sige det lige ud: Der er ikke mange stemmer i erhvervspolitik og stram styring af de offentlige udgifter. Og slet ikke før en forestående valgkamp og efter en periode, hvor de offentlige kasser bugner af skatte- og afgiftskroner fra især det effektive grønlandske fiskeri.

Højkonjunkturen i økonomien i 2016 og 2017 er ikke skabt af politikerne, men primært af et effektivt grønlandsk fiskeri og gode priser på de internationale markeder for fiskeprodukter. Højkonjunkturen virker desværre som et skarpt modlys, der blænder øjnene, så de mørke skyer, der hænger over Grønlands økonomi er svære at se.

Økonomisk Råd advarer med klar tale om Grønlands økonomiske udfordringer og om behovet for at træffe svære politiske beslutninger. Men de mange penge i de offentlige kasser sløver sanserne. Vi taler om verdens ældste politiske fejlslutning: ”Det går jo så godt; hvorfor skulle det dog ikke fortsætte?”.

En økonomi i bakgear

Mens den internationale konjunktur har givet os gode muligheder for at styre Grønlands udvikling i den rigtige retning, sætter nye indenrigspolitiske initiativer økonomien i bakgear. Drømmen om politisk selvstændighed fylder meget i debatten, men i praktisk politik ser vi mest initiativer, der gør drømmen til en fantasi.

Selvom virksomhedernes allerstørste udfordring lige nu er mangel på arbejdskraft, har man i 2017 reageret symbolpolitisk ved at forværre situationen, bl.a. i byggeriet, mineindustrien og fiskeriet. Det seneste eksempel på virkelighedsfornægtelse er et forslag til nye og urealistiske krav om fuld bemanding med lokale skibsofficerer i fiskeriet. Med de nye krav risikerer vi, at trawlerne ikke kan lægge fra kaj.

Der er ingen ledighed blandt de, der reelt står til rådighed med de nødvendige sociale og faglige færdigheder. Produktivitetstabet bliver derfor mærkbart blandt de mange virksomheder, som må sige nej til nye opgaver pga. personalemangel.

Som et bemærkelsesværdigt paradoks har man besluttet at åbne sluserne for import af den arbejdskraft, der skal bruges til anlæggelse af nye landingsbaner. Man har også en anden holdning til ansættelse af embedsmænd, der bor i Danmark og andre steder i udlandet, fordi man ikke kan rekruttere dem til Grønland. Hvorfor skal de lokale grønlandske virksomheder stå for skud for ikke at skabe arbejdspladser i Grønland, når det offentlige i stigende grad laver særlige regler for sig selv?

Bevar Grønlands fiskeri

I 2018 skal Inatsisartut tage stilling til et forslag om en ny fiskerilov. Grønlands Erhverv har sammen med KNAPK, SIK og mange andre kritiseret forslaget, fordi det – som Naalakkersuisuts egne beregninger viser – vil skade fiskeriet, beskæftigelsen og hele landets økonomi. Vi opfordrer indtrængende politikerne til at gå i dialog med fiskeriets aktører hurtigst muligt i 2018.

Fiskeriet er en kolossal succes, fordi det er effektivt og skaber store værdier. Lad os bevare og udvikle det – ikke afvikle det, sådan som fiskerilovsforslaget lægger op til.

Grønlands Erhverv ser frem til samarbejde og dialog om en vækstskabende erhvervspolitik i 2018, og vi ønsker alle et rigtigt godt nytår.

Henrik Leth, formand

Brian Buus Pedersen, direktør

 

Sulisitsisut ukiup 2017-ip 2018-imut nikinnerani ukiortaami oqaaseqaataat

Ilinniartitaaaneq, suliffissat aningaasaliinissallu

Inuiaqatigiit atugarissaarnissamut aningaaasartuutissaat bloktilskudimit imal. suliffeqarfiit nalilittut pilersitaannutr akileraarusersuinikkut akilerneqartussaapput.

Taamatut sanilliussineq paasiuminartuugaluarpoq politikkikkulli suliaqarnermi takunngitsoorneqartutut ittarluni. Tassanimni nukersuutaanerpaasoq tassavoq pisortat aningaasartuutissaat matussutissaqartikkumalllugit akileraarutitigut nanertuusersuinerulertarneq, taamatut iliornikkut atugarissaarnerup qaffassarnissaa akissaqartikkumallugu. Aningaasaqarnerulli qaffassarneqarnissaa oqaluuserissallugu soqutigineqangaarneq ajorpoq – aallartitsiortortoqartuarpormi aningaasaqarnermut ajoqutaalersussanik.

Kikkut tamarmik atugarissaarnerup pitsaanerulernissaa piumasariuarpaat, ikittuinnannguilli pingaarnersiulluni tulleriiaarinissaq imaluunniit naaggaarnissaq qunuginagu piumasarisarpaat, tamanimmi iilisimaneqarmat suut tamaasa ataatsikkut piniassallugit akissaqanngitsugut.
Aamma imatut pimoorunneqarneq ajorpoq, politikkikkut aaliangiussat inuussutissarsiornermut aningaasartuutaanerulernissaat imaluunniit suliffeqarfiit ingerlaniarnerat artornarnerulersinneqarpat. Amerlavallaammi inuussutissariortuuneq sutut ”avataannaaniittutut” isigisarpaat. Sutut politikkikkut angiunagaqarnermi aningaasanik aallerfigiinnarneqarsinnaasutut.

 

Tatigisigit ikorfartorlugillu, qunusuitsortaasut

Sulisitsisut (GEp) ukioq 2018 atorniarpaa anguniarlugu politikkut paasinninnerulernissaq, pisariaqarluinnarmat inuit suliffeqarfiillu navialissutigisinnaagaluarlugu siuarsaaniarumasut, taamallu akiitsoqalersinnaaneq aporfiginagu suliffeqarnerulliu iluani siuarsaanissamut aningaasaliiumassuseqartut,  pitsaaaneerusunik atugassaqartinneqarnissaat.

Taakku sulisuilu pitsaanerujussuarmik ikorfartorneqarlutillu tatiginnittumik pineqartariaqarput, maannatut tamaviaarlutillu eqiasuisaarlutik suligaluarlutik pineqartarnerminnit pitsaanerusumik.

 

Ilinniagaqarneq nukissatta pingaarnersaraat

Unammiugassat arlaqartut akornani annerpaatut inissisimavoq ullutsinni suliffeqarfiit ilinniarsimasunik sulisussaaleqinerat. Pisortat immikkoortortaqarfiinisulli suliffeqarfinnit pisariaqartinneqarluinnarput sulisut pikkorissut taamaattumillu politikerit ilinniarsinnaaneq pitsaasoq, naammattunik piginnaanilinnik sulisussanik tunniussuisinnaasoq, isumannaanngippassuk, taava avataanit sulisussarsiortaria-qartarnissaq annertusiartuinnartussaavoq.   

Ilinniartitaanermi ilinniarsimanerlu nunatta aningaasaqarniarneranut ikummarsaatissat pingaarnersarivaat. Suliffeqarfiillu sulisussaqanngikkunik, taava aamma suliffissanut nutaanut aningaasalersuisinnaanngillat. Killormullu: Suliffissanik soqutiginarlutillu kajungeernartunik pilersitsisoqanngippat, taava inuusuttut ilinniarusussuseerussarneqarlutillu qaffakkkiartorlutik ingerlanissaminnut kajungerunnaariartortinneqalissapput.

Suut tamarmik imminnut tasiorput, kisianni tassa suliffigisatsinni amerlanerujussuarnik ilinniarsimasunngortitsisinnaatinnata, politikkikkut naallerarneqartussaanngilaq suliffeqarfiit avataanit sulisussarsiorsinnaanissaat. Avataaniimmi sulisorisat inuiaqatigiinni assakaasut kaavitinnerini peqataapput taamallu piffissaq ungasinnerusoq isigalugu sumiiffinni najugallit suliffeqalersinnaanerannut aqqutissiueqataasuullutik.

Aamma puigussanngilarput, inuiaqatigiit ingerlasinnaanngimmata, avataanit sulisut pisariaqartinneqartut pissarsiarineqarsinnaanngippata – tassani apeqqutaanani sulisoriniakkat soorlu ruujorilerisuunersut, pisortani sulisussaanersut nakorsaanersuulluunniit. Inuimmi pineqartut tikinneq ajorput najugaqavissut suliuffissaannik inangerniarlugit,  ttikittarput inuiaqatigiinni assakaasut ingerlaannarsinnaaqqullugit, nammineqingerlatitsilersinnaanissatta tungaanut. 

 

Ingerlalluarnerup qaamarnga inngianarpoq

Oqaatigilluaannartigu: Inuussutissarsiornermut tunngasut pisortallu aningaasaqarnikkut sukangasuumik aqunneqarnissaanik oqariartuuteqarneq qinersinermi qinersisinik pissarsissutaarujussuarneq ajorput. Ingammillu qinersisoqaleriartornerup nalaani aammalu nunatsinni aalisarluarluni aningaasaqarluartitsinerup ingerlanerani. 

2016 aamma 2017imi ukiuni aningaasarsiorluarneq politikerinit pilersinneqanngilaq, pingaarnertulli pilersinneqarluni nunatsinni aalisarluarnermit aalisakkallu avammut  tunisassiarineqarnerani akigissaarnermit.  Ajoraluartumilli aningaasarsiorluarneq qaamanertut inngianartutut sunniuteqaannarpoq, nunatta aningaasaqarnerani pissuts, nuissatut taartutut ittut, takujuminaallisiinnarlugit.

Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut unammiugassai aammalu oqimaatsunik politikkut aalingiinissat pillugit erseqqissumik mianersoqqusivoq. Kisianni tassa nunatta karsiata maanna imaqarluarnera sinnassaataasutut ippoq. Oqallinnermilu qulequtaasoq politikkikkut kukkussutaasartut annersaattut isikkoqarpoq: Ingerlalluarnerput, sooq allanngussava?”.

Aningaasaqarneq tunummut ingerlasoq

Nunarsuaq tamakkerlugu aningaasaqarnikkut qaffassimaarneq nunatsinni ineriartortitsinerup eqqortumut saqitsarnissaanut periarfissiigaluartoq, nunap iluani politikkip ingerlanneqartup, aningaasaqarneq tunummut ingerlatippaa. Oqallinnermimi namminersulivinnissaq initutinneqaqaaq, timitalimmilli ingerkanneqartut asuli sinnattuanertut isikkoqarlutik. 

Naallu suliffeqarfinnut sulisussaaleqineq ajornartorsiutit annersarigaluaraat, 2017-imi takoqqusaarnertut iluseqarnertumik pissutsinik ajortitsiartuinnartoqarpoq, soorlu sanaartornerup, aatsitassarsiornerup aalisarnerullu iluini. Piviusumik qimarratiginnittumik oqariartuutit nutaanerit ilagivaaat kilisaatini inuttalersuinerup iluani piviusorsirtuunngitsumik tunngaveqartumik allanngortiteriniarneq oqariaartuutigalugu piumasaralugu umiarsuarni tamani tamakkiisumik sumiiffigisaneersunik naalagalersuinissaq. Taamatut piumasaqarnerit kingunerilersinnaassavaat kilisaatit tulassimaarfimminnit aallarsinnaajunnaarnissaat.

Suliffissaaleqinngillat kikkut suliassanut naleqquttunik ilinniagqarsimasut. Taamaattumik iluamik angusaqarsinnaanermik ajornartorsiuteqartinneqartut tassaapput suliffeqarfiit sulisussaaleqineq peqqutigalugu suliassanut naaggaartariaqartartut.

Killormullu ingerlanermik takutitsissutaasut ilagivaat mittarfissat nutaat sanaartortinnissaannut avataanit sulisussanik mattussinissamik aaliangiinerit. Pisortalli imminneq suliffeqarfiini atorfinitsitsisinnaanermut atatillugu allatut ajornartorsiutaasoq tassaavoq, suliassat nunatsinni sulisussanik immerneqarsinnaanngitsut iluini avataanit taarsiutissanik tikisitsiuminaatsinerup ajornartorsiutaanera.  Sooq taava nunatsinni sumiiffinni assigiinngitsuni suliffeqarfiit nutaanik suliffinnik pilersitsisinnaanngitsutut nalilerneqassappat, pisortat annertusiartuinnartumik imminnut iluaqusersorlutik malittarisassiussappata?

 

Kalaallit Nunaanni alisarneq tigummiinnarneqarli

2018imi Inatsisartut aalisarnermut inatsit nutaaq isummerfigalugu aaliangiiffigisussaassavaat.

Sulisitsisut (GE) KNAPK aammalu SIK siunnersuummik isornartorsiuipput, peqqutigalugu – soorluli tamanna aamma Naalakkersuisut naatsorsukkaminni taagaat – alisarnermut, suiffissaqartitsinermut aammalu nunap tamakkiisup aningaasaqarneranik ajoqusiilluni eqquinerluttussaassammat. Tamaviaarluta politikerit kaammattorpagut aalisarnermik ingerlatsisuusut 2018-imi sapinngisamik piaarnerpaamik oqaloqatigeqqullugit. 

Aalisarneq iluatsilluartumik ingerlavoq, ingerlanneqarluarami aningaasarsiorfiulluarlunilu. Tamanna ingerlatiinnartigu ineriartorteqqillugulu – sequtserlugu nungusarnagu, taamatummi kinguneqartitsitsilersussaassammat  inatsisissatut eqqunniarneqartoq.

Sulisitsisut qilanaarivaat 2018imi inuuussutissarsiornermut politikkip alliartortitassatut sammivilerlugu suleqatigiissutigalugulu oqaloqatigiissutigineqarnissaa, taamallu saqqummiussaqarluta kikkut tamaasa ukiortaami pilluaqquvagut.

 

Henrik Leth, Siulittaasoq

Brian Buus Pedersen, pisortaq