X
GO
da-DKkl-GL
NYHEDER 2017

INVITATION TIL PDAC 2018

Nuuk, den 14. december 2017

 

Det er en fornøjelse for Grønlands Erhverv at invitere til delegationsrejse til PDAC 2018 i Toronto, Canada – årets førende begivenhed inden for global mineralefterforskning.

I vedhæftede invitation finder du link til online-registreringsformularen, som du skal anvende ved tilmelding.

Desuden er PDAC-programmet vedhæftet.

 

Se invitationen HER

Se PDAC programmet HER


NYT NUMMER AF ERHVERVSMAGASINET I BØRSEN

Nuuk, den 7. november 2017


AFSKEDIGELSE AF TILLIDSMAND VED KOLLEKTIV LØNNEDGANG BERETTIGET

Nuuk, den 19. oktober 2017

 

Langt de fleste ved, at en tillidsrepræsentant ikke kan afskediges på samme grundlag som ansatte, der ikke bestrider et tillidsmandshverv.

 

I en ny afgørelse fra en faglig voldgift var sagen den, at en virksomhed grundet svære økonomiske tider måtte skære i de ansattes løn, og dette blev også varslet overfor tillidsfolk på virksomheden. Da et sådant tiltag fra en virksomheds side er at sidestille med en opsigelse af medarbejderne, har disse valget mellem at tage imod ”tilbuddet” om en lønnedgang eller betragte sig selv som opsagt.

 

Læs mere HER


NYT NUMMER AF AURORA

Nuuk, den 27. oktober 2017

 

Et nyt nummer af Aurora er på vej ud til medlemvirksomhederne.

Læs hele Aurora nr. 3. 2017.


GE VIL GERNE IND I EN GOD DEBAT - OG SAMARBEJDE

Pressemeddelelse 17. oktober 2017

 

I enhver konstruktiv debat bør vi tro på hinandens ærlige motiver og diskutere holdninger og synspunkter, ikke hvem der er afsenderen. Ligesom på fodboldbanen får man et langt smukkere spil, hvis man går efter bolden og ikke efter manden. I politisk debat betyder det, at vi respekterer dem med andre synspunkter, og diskuterer disse synspunkter i stedet for at rejse tvivl om afsenderens legitime rolle i debatten.

Den stil synes GE ikke, at Siumuts politiske ordfører Jess Svane holder, når han i en kommentar på netavisen Sermitsiaq.Ag den 16. oktober siger: ”I Siumut har vi i årevis været vidende om, at GE altid har været oppe at stå på barrikaderne og gået i mod, så snart Kalaallit Nunaat får en reel mulighed for, at tjene gode penge”, og han afslutter med ”høfligst” at anmode GE om ”at arbejde for Kalaallit Nunaat og grønlændernes bedste”.

Læs mere HER


KRUSE SPILLER FORTSAT MED LUKKEDE KORT

Pressemeddelelse 12. oktober 2017

 

Kruse spiller fortsat med lukkede kort

Siumut, IA og Partii Naleraq fremhæver sig selv som en troværdig koalition med en erklæret hensigt om, at landet skal ledes med åbenhed og respekt for folkets medbestemmelse. Men koalitionen har mere end svært ved at indfri sit eget løfte om åbenhed og medinddragelse.

Således har Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Karl-Kristian Kruse, mørkelagt væsentlige dele af det lovforberedende arbejde til en ny fiskerilov. Og nu afviser Departementet for Fiskeri og Fangst oven i købet at give relevante oplysninger om forarbejdet til en ny bekendtgørelse om bemanding af grønlandske fiskefartøjer.

Læs mere HER


HVAD ER ÅRSAGEN TIL PÆDAGOGMANGEL?

Pressemeddelelse 11. oktober 2017

 

Hvad er årsagen til pædagogmangel?

Ledende politikere står i kø med gaveposer til pædagogerne. Lønnen til de ansatte i daginstitutionerne skal tilpasses, lyder det fra Siumut, og også IA mener, at problemets kerne er pædagogernes lønniveau. Men kender de problemet, inden de udpeger løsningen?

Grønlands Erhverv har stor forståelse for, at lønnen har betydning for rekruttering og fastholdelse af veluddannede og motiverede medarbejdere i institutionerne. Men frem for politiske overbud på lønnen, bør Selvstyret og kommunerne i stedet tage initiativ til en gennemgribende analyse af hele daginstitutionsområdet og de problemer og udfordringer, der er på området.

Læs mere HER


DAGPENGESATSER PR. 1. OKTOBER 2017

Nuuk den 1. april 2017

Dagpenge og nattillæg under tjenesterejser og udstationering til, i og fra Grønland.

Se de nye satser HER


KUNSTEN AT FORENE IVÆRKSÆTTERI & ARBEJDSGLÆDE

Kom og hør en velkendt iværksætter Christina Hembo, og skuespilleren Farshad Kholghi, onsdag den 27. September 2017 i Hotel Hans Egede, Nuuk.

Se annoncen HER


BEVAR GRØNLANDS FISKERI

Fra SIK, KNAPK og GE d. 31. august 2017


Departement for Fiskeri og Fangst har sendt et forslag til ny fiskerilov i høring. Lovforslaget lægger op til et gennemgribende opgør med Grønlands nuværende fiskerilov. Men SIK, KNAPK og GE råber vagt i gevær. En ny fiskerilov vil nemlig koste dyrt, og det er os alle, der ender med at skulle betale en meget stor regning.

Læs mere HER


NORTH AMERICAN NICKEL INVITERER TIL INFORMATIONSMØDE I SISIMIUT 21. AUGUST KL. 19.00 – 20.00

Posted: 2017-08-21

 

"Hermed invitation og information om North American Nickel besøg i Sisimiut.Mandag den 21. august.Selskabet mødes med kommunalbestyrelsen og alle bygdebestyrelserne samt embedsmænd,disse er samlet i Sisimiut hele den kommende uge.Råstofskolen er i sidste minut blevet spurgt om at arrangere North American Nickel”Sisimiut Borgermøde” – CSR runde nr. 2.· Mandag den 21. august 2017· Mødet afholdes på Råstofskolen kl. 19:00-20:00· Kaffe, the og småkager· North American Nickel fortæller, hvor langt arbejdet er kommet i Maniitsoq campen· Spørgsmål er velkomne· Alle ..."

Læs annoncen HER


GRØNLANDS ERHVERV: ANTALLET AF ARBEJDSLØSE KAN BLIVE ENDNU MINDRE

Fra KNR:GL den 14. august

Erhverv ·16. august 2016 · 06:19af Kenneth Elkjær

Antallet af arbejdsløse er faldet med 553 personer på et år. Tallene vækker glæde hos Grønlands Erhverv, Sulisitsisut, der dog også mener, det kan blive endnu bedre med den rigtige indsats.

Læs artiklen HER


BIDRAGSSATS TIL AES STIGER

Nuuk, den 4 juli 2017

Fra Tekniq´s nyhedsmail af 4. juli 2017

Bestyrelsen hos Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AES) har netop fastlagt virksomhedernes bidragssats til AES for 2018. På el- og vvs-området stiger bidraget med 37 procent.

Alle virksomheder med ansat personale skal betale AES-bidrag, som går til erstatning til medarbejdere, der får en erhvervssygdom. AES fastsætter hvert år satserne for virksomhedernes bidrag ud fra de seneste års udbetalte erstatninger og antal ansatte i de enkelte branchegrupper. 

Læs artiklen HER


STIGENDE INTERESSE FOR MINERALEFTERFORSKNING

Nuuk den 28. juni 2017

Der er stigende interesse for mineralefterforskning i Grønland og her i sommerperioden er der flere selskaber i felten end sidste år.

Dette og meget mere kan du læse om i en ny publikation fra Råstofstyrelsen, som beskriver de mineralefterforskningsprojekter og øvrige aktiviteter, som er planlagt for den igangværende feltsæson.

Oplysningerne i publikationen er baseret på efterforskningsselskabernes aktiviteter.

Publikationen kan hentes på HER.


NYT NUMMER AF AURORA

Nuuk, den 28. juni 2017

Et nyt nummer af Aurora er på vej ud til medlemsvirksomhederne. Bladet har artikler om Future Greenland konferencen og skildrer bl.a. hvordan samarbejdet mellem Greenland Perspective og virksomheden Usisaat i Nuuk kan understøtte en virksomheds projekt med henblik på udvikling og vækst. Det er det, man kalder vidensbaseret vækst. 

 

Læs hele Aurora nr. 2 2017.

 


UNDERVISER I ENTREPRENØRSKAB

Nuuk den 28. juni 2017

Fonden for Entreprenørskab etablerer sig i Nuuk og søger en ildsjæl til et tidsbegrænset deltidsjob.

Stillingsopslaget til midlertidig leder af Fondens aktiviteter i Grønland kan findes her:
http://www.ffe-ye.dk/fonden/job/innovativ-underviser-soeges-til-opstart-af-entreprenoerskabsaktiviteter

Venlig hilsen

Christian Vintergaard, PhD
CEO
+45 28754191  | 
Christian@FFE-YE.dk
Fonden for Entreprenørskab-ye.dk
Ejlskovsgade 3D  |  5000 Odense C  |  www.ffe


RAL SVIGTER KUNDERNE

Pressemeddelelse 25. juni 2017

 

RAL har med store armbevægelser iværksat en ny strategi for besejlingen af Grønland. Det er sket uden ordentlig dialog og kommunikation med kunderne, men med gyldne løfter, om at alt vil blive bedre i fremtiden. Kan vi stole på det?

Grønlands Erhverv har i lang tid fået mange henvendelser fra frustrerede virksomheder, som

oplever voksende kvalitetsproblemer i RAL´s service. Serviceproblemer der forplanter sig videre ud til virksomhedernes kunder, som ikke forstår, hvorfor der mangler varer i butikkerne eller ting, der skal bruges i landets erhverv.

Frustrationen forstærkes af, at kunderne ikke føler, at RAL tager deres henvendelser og problemer alvorligt, men opfører sig bedrevidende og uden kendskab til erhvervslivet i Grønland.

Læs hele pressemeddelelsen HER


STILLINGSOPSLAG TIL PROJEKTLEDER TIL CSR GREENLAND

Nuuk, den 22. juni 2017

Er du den projektleder, som kan være med til at inspirere flere af folkeskolens afgangselever til at tage en uddannelse? Har du erfaringer med at skabe netværk på tværs af sektorer og motivere dine samarbejdspartnere? 

Læs mere HER


NATIONALDAG I SKYGGEN AF EN TRAGEDIE

Nuuk. den 21. juni 2017

Grønlands Erhverv ønsker alle i Grønland en god nationaldag. Dagen skygges af naturkatastrofen i Nuugaatsiaq. Klippeskredet medførte en flodbølge, der ødelagde eller rev mange huse i fjorden, og ulykkeligvis er der stadig savnede efter denne tragiske naturkatastrofe. 

Katastrofen i Nuugaatsiaq berører alle i Grønland dybt. På vegne af det grønlandske erhvervsliv udtrykker vi medfølelse til de pårørende og til alle, som har mistet deres hjem og eksistensgrundlag. Vores tanker gåt også til indbyggerne i Illorsuit og Niaqornat, som er blevet evakueret fra deres hjem, de et muligt nyt klippeskred truer området.

Vi ønsker samtidig at udtrykke dybt respekt for de grønlandske og danske beredskabsmyndigheder, som sammen yder en kæmpe indsats under meget vanskelige forhold.

Brian Buus Pedersen
Direktør


SYGDOM I FORBINDELSE MED FERIE

Nuuk, den 14. juni 2017

Hvis en lønmodtager bliver syg, før hans planlagte ferie begynder, har han ikke pligt til at påbegynde ferien. Lønmodtager skal være blevet syg, før arbejdstiden begynder den første feriedag. Det betyder, at han har valget mellem at holde ferien som planlagt eller at melde sig syg. Gør han det sidste, ses sygdommen som feriehindring og han kan holde erstatningsferien på et senere tidspunkt. 

Læs mere HER


LEDIGE BYGGEFELTER I QAASUITSUP KOMMUNIA

Nuuk, den 23. maj 2017

Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia har besluttet at annoncere to ledige byggefelter i delområde B01, Oqaatsut. 

Læs opslaget HER


ANSATTE OFRE FOR SYMBOLPOLITIK

Nuuk, den 25. april

Organisationen, der varetager de grønlandske virksomheders interesser, Grønlands Erhverv, er stærkt bekymret over, at Naalakkersuisut vil hjemtage arbejdsmiljøområdet. GE vurderer, at det vil koste 10 millioner kroner at skulle tage ansvar for arbejdsmiljøet.

Læs pressemeddelelsen i Sermitsiaq HER


DAGPENGESATSER PR. 1. APRIL 2017

Nuuk den 4. april 2017

Dagpenge og nattillæg under tjenesterejser og udstationering til, i og fra Grønland.

Se de nye satser HER


FOKUS PÅ KOMPETENCEKABET I GRØNLAND GENNEM GRØNLANDSK-DANSK PH.D.-SAMARBEJDE

Nuuk den 24. marts

Et nyetableret ph.d.-samarbejde mellem grønlandske og danske aktører skal sætte fokus på udfordringen med kompetencegabet i Grønland

                                        

Arbejdsgivere i Grønland oplever ofte et gab mellem de kompetencer, som arbejdspladserne har brug for, og de kompetencer som findes i samfundet. En situation, der ofte kaldes et kompetencegab. Hvilke konsekvenser har det, og hvordan kan man mindske kompetencegabet i Grønland? Det skal et nyt ph.d.-studie nu afdække.

Verena Gisela Huppert, 29 år, begynder d. 1. april 2017 på et 3-årigt ph.d.-forløb. Ph.d.’en har fokus på at undersøge løsninger og mulige barrierer, der findes ved udfordringen med kompetencegabet i Grønland.

Læs hele pressemeddelelsen HER 


REDERNE, BESÆTNINGERNE OG SAMFUNDET RAMMES

                                                                                                                                                                             

Pressemeddelelse 23. marts 2017

Naalakkersuisoq for fiskeri Hans Enoksens beslutning om at skære 10 procent af de udenskærs fiskekvoter vil ramme trawlerbesætningerne hårdt. Besætningen på en trawler får løn af skibets omsætning, og falder kvoten, så falder lønnen også. Der er cirka 1.400 beskæftigede i flåden. De risikerer alle at blive ramt af lønnedgang, og i år vil cirka 150 besætningsmedlemmer desuden blive arbejdsløse i mindst en måned. Det sker, fordi 10 procent af kvoterne ifølge Hans Enoksen skal gå til nye aktører i fiskeriet, selv om der allerede er overkapacitet. 

Læs hele pressemeddelelsen HER


KUPIK VANDERSEE KLEIST ER NY FORMAND I BRANCHEUDVALGET FOR RÅSTOF OF ENTREPRENØR

Fra Sermitsiaq den 23. marts 2017

Den tidligere formand for naalakkersuisut er blevet valgt til formand for Grønland Erhvervs brancheudvalg for råstoffer og entreprenører

Kuupik Vandersee Kleist, der til daglig er konsulent i mineselskabet Tanbreez Mining Greenland og medlem af Nordvandskommissionen under ICC, er ny formand for Grønland Erhvervs brancheudvalg for råstoffer og entreprenører.

Se Sermitsiaq HER


INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I ARCTIC BUSINESS NETWORK

Arctic Business Network indkalder til generalforsamling 

Mandag den 8. maj 2017 kl. 11-12 (grl tid)
Hotel Hans Egede, Nuuk - nye konferencelokale

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal fremsendes senest 14 dage før.

Forud for generalforsamlingen er der foredrag og debat v/Martin Breum - SE HER
ABN afholder en række møder forud for erhvervskonferencen Future Greenland i dagene 5.-7. maj

Læs invitationen til generalforsamlingen HER

Deltagerliste til ABN erhvervsmøder forud for Future Greenland HER

Vedr. B2B og Future Greenland konferencen – se mere her Program

 

Deltagerliste til B2B

Deltagerliste til konferencen


INVITATION TIL DIGITAL NORTH MINISTERKONFERENCE

Nuuk den 17. marts

Til lokale IT-virksomheder og interesseorganisationer,

Digitaliseringsstyrelsen ønsker hermed at videreformidle en invitation til deltagelse i Nordisk ministerkonference i Oslo den 25. april 2017.

Konferencen afholdes af det norske Kommunal- og moderniseringsdepartement og tilmelding kan ske ved at følge nedenstående link.

https://my.eventbuizz.com/event/digital-north---nordic-baltic-ministerial-conference-on-digitalisation/detail

 

Med håb om bred lokal repræsentation til ministerkonferencen.


POST-PDAC-NETVÆRKSMØDE

Nuuk den 12. marts

Invitation:

Kom til netværksmøde med erfarings- og vidensopsamling fra årets internationale mineralmesse PDAC i Toronto, hvor igen i år en større grønlandsk-dansk erhvervsdelegation deltog for at følge de internationale tendenser og opsøge forretningsmæssige muligheder i relation til grønlandske efterforskningsprojekter og kommende mineprojekter.

Tirsdag 21. Marts kl 14-16 – hos Grønlands Erhverv, Nuuk.  

 

Tilmelding til Thomas ”tyt” Mogensen på tyt@ga.gl

Se programmet HER


RANDSOMWARE-ANGREB

Nuuk, den 12. marts

”Der føres i øjeblikket en engageret debat omkring de ikke særligt behagelige erfaringer særligt virksomheder har gjort sig i relation til hacker-/randsomware-angreb.

Disse angreb kan i værste fald være en direkte trussel imod en virksomheds eksistens, og vores medlemmer skal derfor være opmærksomme på de muligheder, som virksomhederne har for at tage højde for trusler i disse angreb. Særligt skal man være opmærksom på den måde, man i virksomheden forholder sig til mails fra ukendte afsendere eller mails med et indhold, der ikke umiddelbart virker relevant eller bekendt.

Grønlands Erhverv kan på grundlag af de anbefalinger, der er givet fra IT-branchens side, indstille følgende overfor vores medlemmer:

Fremfor alt bør alle i virksomheden udvise forsigtighed og bruge deres sunde fornuft i forhold til elektroniske henvendelser/mails, der indgår til virksomheden. Såfremt der er tale om en mail fra en hacker, vil der være et link i mailen, som læseren/modtageren af mailen opfordres til klikke på. Dette link vil indeholde der randsomware, som kan krypterer virksomhedens programmer og/eller stille hackeren i stand til at skaffe sig adgang til virksomhedens data.

Skab opmærksomhed i virksomheden omkring de stigende trusler ved bl.a. at de ansatte den fornødne uddannelse og holde dem opdateret på virksomhedens IT-politik.

Opdater regelmæssigt virksomhedens programmer/servere. Det er erfaringsmæssigt de såkaldte ”tredjepartsprogrammer” – Adope, Java Flash, Quicktime m.v. – der ofte ikke er opdateret og derfor vil være emne for et hackerangreb. Sørg derfor for, at disse tredjepartsprogrammer er opdateret.

Optimer virksomhedens antivirus/firewall løbende.

Disse anbefalinger er ingen garanti imod at blive angrebet/inficeret, men omvendt vil en manglende optimering øge risikoen!

 

En af de risici, man løber i forbindelse med hackerangreb, er, at vira i et givent omfang krypterer mail/programmer. En dekryptering heraf vil betinge, at man er i besiddelse af nøglen til at dekryptere. Denne nøgle fås fra hackeren, som kun udleverer den imod en ofte ganske betragtelig betaling. Udover de driftsmæssige konsekvenser af et hackerangreb, vil et sådant også kunne have ganske store økonomiske konsekvenser for virksomheden.”


GÅ HJEM MØDE TIRSDAG 14. MARTS KL. 16:30: "SALGSMODNING AF DIG OG DIN VIRKSOMHED"

Nuuk den 12. marts

Afholdes i Bank Nordiks lokaler. 
Tilmelding på
ck@mentorix.gl

Rekordmange ejerledede virksomheder skal sælges eller generationsskiftes i de kommende år. Alene på baggrund af ejerledernes alder estimerer forskning på CBS, at 17.000 danske virksomheder skal ejer- eller generationsskiftes inden for de næste 10 år. Finanskrisen fik imidlertid mange virksomhedsejere til at udskyde salget, hvorfor der nu er ved at opstå en ”pukkel”. Først nu er priserne ved at nærme sig niveauet fra før finanskrisen, men det er antallet af handlede virksomheder til gengæld ikke helt.

Foredraget stiller skarpt på de mange barrierer for ejerskifte, som ofte er meget menneskelige, samt på, hvorfor salgsmodning giver rigtig god mening, og at det er vigtigt at komme i gang med i god tid. Endelig gives der et indblik i, hvordan et salgsmodningsforløb kan tilrettelægges, herunder hvad der er de vigtigste indsatsområder.

Oplægget leveres af Søren Jakobsen, der er Executive Advisor & CEO hos Agility Consulting Group, og som udover sine erfaringer fra topstillinger i såvel det private som offentlige, har mange års bestyrelseserfaring. Sidstnævnte blandt andet fra hvervet som næstformand hos Mediehuset Ingeniøren A/S, formand i grossistvirksomheden Thuesen Jensen A/S, og menige bestyrelseshverv hos grønlandske KNI A/S og kundeservicevirksomheden CityCallCenter ApS. Yderligere er han formand for Advisory Boardet hos filmdistributionsselskabet LevelK ApS samt er med hos magasinudgiveren OAK Publishing.


VELLYKKET MINETRÆF I TORONTO

Nuuk, den 10. marts

 

34 grønlandske virksomheder, som har brugt tid og økonomiske ressourcer på at deltage i det årlige træf for den globale råstof- og mineindustri, er vendt hjem til Grønland med optimisme i bagagen, selv om Grønland er gledet adskillige pladser ned af skalaen i Fraser Institutes undersøgelse af, hvor attraktive vilkårene er for mineaktiviteterne i 104 lande.

Grønland er nu rangeret som nummer 55; det er et fald på 29 pladser sammenlignet med 2015 – eller helt op til 48 pladser ringere end i 2013, da Grønland lå på en flot 7. plads.

Optimismen næres af tegn på stigende verdensmarkedspriser på råstoffer og dermed også grundlag for øget efterforskningsaktivitet i Grønland. Når der alligevel er en dråbe malurt i bægeret, skyldes det bekymring om, hvorvidt investeringsklimaet i Grønland matcher de internationale konkurrencevilkår i råstofindustrien. Grønland og de grønlandske virksomheder med aktiviteter i råstofsektoren risikerer at gå glip af store gevinster.

GE appellerer om, at vi tilpasser vilkårene til de lande, vi konkurrerer med, så investorerne og mineselskaberne sikres gode og stabile rammevilkår i et langsigtet perspektiv. Sker det ikke, kommer råstofsektoren aldrig til at bidrage positivt til vækst og velfærd i Grønland.

Naalakkersuisoq for råstoffer Múte B. Egede deltog også i PDAC i Toronto. Han forsikrer, at han søger en åben dialog med råstofbranchen med henblik på at sikre, at Grønland er konkurrencedygtig og attraktiv for investorer og mineselskaber.


RÅSTOFINVESTORERNE HAR MISTET TILLIDEN TIL GRØNLAND

Pressemeddelelse 6. marts 2017

I Fraser Institute’s årlige undersøgelse af hvor attraktive vilkårene er for mineaktivitet i 104 lande, er Grønland gledet bekymrende langt ned på skalaen.

På det overordnede ”Investment Attractiveness Index” er Grønland rangeret som nummer 55 i 2016; det er et fald på 29 pladser sammenlignet med 2015 - eller helt op til 48 pladser ringere end i 2013, hvor Grønland lå på en flot 7. plads.

Læs pressemeddelelsen HER

Brian Buus Pedersen
Direktør

 

Pt. Toronto. Tlf. +299 55 36 42. E-mail: pedersen@ga.gl


GRØNLAND MED I NY ANALYSE: NORDISKE ØER MANLGER IVÆRKSÆTTERSTRATEGIER

Nuuk, den 21. februar

Iværksætterne vrimler frem i byer som København, Stockholm og Oslo, og det skaber arbejdspladser og vækst. Men på de nordiske øer ser det helt anderledes ud. I Grønland er undervisning i entreprenørskab og iværksætteri nærmest ikke eksisterende, til gengæld rummer Grønland et stort potentiale. Det viser en ny analyse fra Nordisk Ministerråd og Fonden for Entreprenørskab.

Grønland er udfordret af blandt andet en relativ høj arbejdsløshed blandt unge og et relativt lavt uddannelsesniveau. Samtidig flytter mange unge fra Grønland, og det er et problem, hvis man ønsker at sikre velfærd og vækst. Et skift fra traditionelle erhverv til et moderne arbejdsmarked kræver iværksættere og innovative medarbejdere, men dem er der få af i Grønland og på mange andre nordiske øer.

Læs hele pressemeddelelsen HER


NUUMMI SULISITSISUT / GE'S LOKALAFDELING I NUUK

Pressemeddelelse 20. februar 2017

Vækst i Nuuk skaber vækst i hele Grønland

Nuuk skal være et vækstcenter, og vækst i Nuuk vil skabe vækst i hele Grønland. Derfor er det positivt, at Kommuneqarfik Sermersooq med den nye hovedstadsplan anviser en retning for byens udvikling. Urbaniseringen er en realitet, men det er vigtigt, at væksten i Nuuk bidrager til vækst i hele Grønland, påpeger Nungo Pedersen, formand for Nuummi Sulisitsisut.

På Nuummi Sulisitsisuts generalforsamling betegnede Nungo Pedersen hovedstadsstrategien som en udfordring for byens erhvervsliv – en udfordring, som skaber nye muligheder.

- Set i sammenhæng med den planlagte udvidelse af Nuuks lufthavn og den nye containerhavn, som tages i brug til sommer, skaber hovedstadsstrategien grundlag for ny dynamik i erhvervslivet, så Nuuk kan blive lokomotiv for resten af Grønland, fastslår Nungo Pedersen.

Kommunens planer om mange store bygge- og anlægsprojekter er en stor udfordring for virksomhederne. Det offentlige er Grønlands største bygherre, men hidtil har manglende koordinering og planlægning givet store udsving i økonomien med negative konsekvenser for virksomhederne og for samfundsøkonomien.

- Store bygge- og anlægsprojekter skal planlægges med en lang tidshorisont, så både større og mindre virksomheder kan være med og opnå den bedste ressourceudnyttelse. Bedre planlægning og stabilitet i byggebranchen vil desuden skabe basis for flere praktikpladser, og bedre uddannelsesmuligheder for vores unge er en mærkesag for Nuummi Sulisitsisut. Grønland skal finde nye indtægter; det kræver, at vi skal have langt flere til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, understreger Nungo Pedersen.

Hun beklager i den forbindelse, at den overordnede landspolitiske reformproces aldrig er kommet i gang. Hvis der ikke igangsættes langsigtede, gennemtænkte reformer, har vi ikke råd til at udvikle vores samfund, siger Nungo Pedersen.

Nungo Pedersen

Formand

Tlf. 52 44 33 eller 32 99 33. E-mail: nungo@xs.gl


AT RETTE SMED FOR BAGER

Klumme af Michael Keldsen Fra sermitsiaq den 3. februar

Mange husker nok stadig drabet på en ung politimand i 1986, der skete i forbindelse med det store røveri på Købmagergades postkontor. Blekingegadebanden stod bag dette røveri og en række andre meget voldelige forbrydelser, der var sket over en 10-årig periode. 

Det var utvivlsomt, at drabet på politimanden var foretaget af en af de 5 deltagende Blekingegademedlemmer, men politiet kunne ikke bevise, hvem der havde skudt og dermed hvem der var drabsmanden. Det førte til, at der ikke var nogen, der blev dømt for drabet, og da bandemedlemmerne til denne dag har holdt tæt, må man konstatere, at mordet aldrig er blevet opklaret. I stedet blev de dømt for røveri og andre forbrydelser, men altså ikke for den ultimative forbrydelse – drabet.

Læs klummen HER


NEKROLOG

Nuuk, den 20. januar

Gerda Vilholm er død

Gerda Vilholm er pludselig død, 73 år gammel. Gerda Vilholm døde under et ophold i Aasiaat, men hun vil frem for alt blive husket for sit mangeårige og engagerede virke i Tasiilaq. Gerda Vilholm kom til byen i 1984, men hendes tilknytning til Grønland går helt tilbage til 1968, da hun blev ansat i det daværende GTO. Hun var i de følgende år udstationeret i Narsarsuaq, Danmarkshavn og Ittoqqortoormiit, før hun slog sig ned i Tasiilaq.

I 1989 etablerede Gerda Vilholm Neriusaaq Boghandel, som hun med humor og sans for det underspillede også kaldte for Verdensuniversitetet. Den lille caféshop blev omdrejningspunkt for Gerda Vilholms alsidige erhvervsaktiviteter, hendes engagement i lokalsamfundet – og butikken blev med årene også mødested for turister og andet godtfolk med ærinde i Tasiilaq.

Gerda Vilholm har været knyttet til Grønlands Erhverv siden 1996. Da hun døde, var hun formand for GE’s lokalafdeling i Tasiilaq samt medlem af GE’s bestyrelse. Gerda Vilholm vil blive husket for sit engagerede bestyrelsesarbejde, for sin venlighed og som den store personlighed, hun var.

Æret være Gerda Vilholms minde.

 

Nuuk, den 20. januar 2017

Henrik Leth

Formand


HAR DIN VIRKSOMHED STYR PÅ PERSONDATALOVEN?

Nuuk den 19. januar 

Digitaliseringsstyrelsen og Justitsministeriet inviterer til informationsmøde om Persondataloven.
Her vil repræsentanter fra Justitsministeriet og Datatilsynet fra Danmark informere om loven.

Persondata er overalt
Persondataloven blev sat i kraft for Grønland den 1. december 2016. Loven handler om hvornår og hvordan personoplysninger må behandles.

Virksomheder har – uanset størrelse - ansvar og pligt til at holde styr på, hvilke personoplysninger de ligger inde med, og hvordan de sikres og anvendes.

På informationsmøderne får du et overblik over, hvordan loven håndteres

Det vil være en fordel, hvis du forinden har gjort dig bekendt med Datatilsynets vejledning om persondataloven for Grønland. Vejledningen findes på Datatilsynets hjemmeside på grønlandsk og dansk.

For private virksomheder:

Torsdag d. 2. februar kl. 9.00 – 11.30
Hotel Hans Egede

Tilmelding til hnor@nanoq.gl og yderligere oplysning på 56 55 26

Det er gratis at deltage, og der bliver serveret kaffe, te og en forfriskning.


FLERE MEDLEMSVIRKSOMHEDER AF GE OPLEVER MISBRUGSPROBLEMER HOS DE ANSATTE

Nuuk, den 11. januar 2016

Grønlands Erhverv vil i de kommende ca. 8 uger i samarbejde med Allorfik - Videnscenter for misbrug og tidlig indsat - sætte fokus på misbrugsproblemer via en oplysningskampagne. Misbrugsproblemerne findes over alt i landet herunder blandt ansatte i virksomhederne. Der vil også blive oplyst om mulige tiltag virksomhederne kan iværksætte.

Nyhed 1:

I en spørgeskemaundersøgelse fra 2014 vurderer knap halvdelen af besvarende medlemsvirksomheder i GE, at en eller flere af deres ansatte har misbrugsproblemer med fx alkohol, hash eller ludomani. I alt vurderede knap en tredjedel af de besvarende virksomheder, at 1-10 % af deres medarbejdere havde et misbrug og i yderligere 10 % af virksomhederne gjaldt det 11-25 % af medarbejderne.

Jo tidligere man tager fat på problemet og italesætter det, jo færre menneskelige og økonomiske omkostninger får det for både medarbejderen, familien, kollegerne og arbejdspladsen som helhed.

Du kan læse mere om undersøgelsen i redegørelsen ”Misbrugsbehandling, behov og samfundsmæssige gevinster” på www.peqqik.gl

Behandling af afhængighed af hash, alkohol og ludomani samt blandingsmisbrug er gratis i Grønland.

Du kan læse mere om behandlingstilbud på www.allorfik.gl.


SELVSTYRET TRUER PRODUKTION AF ØL OG SODAVAND

Pressemeddelelse 9. januar 2017

Selvstyret bærer et indirekte ansvar for, at aktionærkredsen bag Nuuk Imeq i Nuuk overvejer at indstille produktionen på bryggeriet ved udgangen af 2018.

I mange år har skiftende naalakkersuisut varslet opdatering af emballagebekendtgørelsen fra 2002. Alligevel har de grønlandske producenter af øl og læskedrikke endnu ikke fået nogen afklaring om de fremtidige emballageregler. Det bremser innovation og produktudvikling, og det skaber usikkerhed blandt investorerne.

Den aktuelle sag er desværre ikke et enestående eksempel på, hvordan langsom og ukvalificeret sagsbehandling i selvstyret skaber usikkerhed i erhvervslivet, som i mange år forgæves har efterspurgt nutidige rammebetingelser for produktion og distribution af øl og sodavand i Grønland.

Grønlands Erhverv opfordrer naalakkersuisoq for selvstændighed, natur, miljø og landbrug til snarest at indføre en ny og tidssvarende emballagebekendtgørelse, som tilgodeser både producenterne, forbrugerne og miljøet. 

Brian Buus Pedersen
Direktør

Tlf. direkte +299 36 37 10 eller mobil +299 55 36 41.


NYTÅRSUDTALELSE

Nuuk, den 4. januar 

Nytårsudtalelse fra Grønlands Erhverv ved årsskiftet 2016/2017

Vi må selv tage ansvar

2016 har generelt har været et godt år for erhvervslivet i Grønland. Højkonjukturen i fiskeriet og bygge- og anlægssektoren har stabiliseret mange virksomheds økonomi, skabt øget beskæftigelse og forbedret finansieringsgrundlaget for de offentlige aktiviteter.

Et tilbageblik viser dog samtidig et villede af et år, som vil blive husket for politisk slingrekurs og en ny koalition, som har valgt at sætte Grønlands selvstændighed højt på dagsordenen, inden de nødvendige forudsætninger er på plads.

Læs mere HER.