X
GO
Spørgsmål og svar i forhold til COVID-19

Corona virus - spørgsmål og svar.

 

Følgende spørgsmål vil formentlig være relevante at stille og få svar på for virksomheder og medarbejdere i forbindelse med situationen affødt af Corona virussen:

 

1. Hvad gør vi, hvis medarbejderen ikke kan få sit barn passet, fordi daginstitutionen eller skolen er lukket på grund af coronavirus?

Virksomheden og medarbejderen vil kunne aftale, at han arbejder hjemme, afspadserer, arbejder forskudt eller på deltid, holder ferie eller fri uden løn.

Det er dog medarbejderens eget ansvar at finde pasning til sit barn. Medarbejderen må derfor finde en alternativ pasningsordning, mens institutionen er lukket.

Nødpasningsordninger i kommunerne

Flere kommuner har givet udtryk for, at de har pasningsmuligheder til de børn, hvor forældrene ikke har anden pasningsmuligheder, og hvor forældre skal passe deres arbejde.

Du opfordres til at kontakte din kommune for at høre nærmere om ordningen i din kommune: http://www.sermersooq.glwww.qeqqata.gl (Maniitsoq = man.uddannelse@qeqqata.gl Sisimiut = sis.uddannelse@qeqqata.glwww.qeqertalik.gl www.avannaata.gl www.kujalleq.gl

Fælleskommunal udtalelse om nødpasningsordningerne

Dansk - Kalaallisut

2. Skal vi sende medarbejdere, som ikke er nødvendige på arbejdspladsen, hjem til hjemmearbejde?

Det er virksomheden, der vurderer, om der er medarbejdere, der helt eller delvist kan arbejde hjemmefra, og hvilke medarbejdere der i givet fald er tale om.

Der kan også tænkes i muligheder, hvor medarbejdere skiftes til at være på arbejde og således undgå for meget tæt kontakt med hinanden.

Medarbejderen er forpligtet til at arbejde hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre.

3. Kan medarbejdere tage deres børn med på arbejde?

Det er ikke alle arbejdspladser, der egner sig til eller tillader at have børn på arbejdspladsen, ligesom det i den nuværende situation, hvor myndighederne har opfordret til at undgå tæt kontakt på arbejdspladserne, ikke altid vil være hensigtsmæssigt at tage børn med på arbejdspladsen.

4. Må vi pålægge en medarbejder ikke at møde på arbejde på grund af risiko for coronavirus?

Ja, en arbejdsgiver bestemmer, om en medarbejder har pligt til at møde på arbejde eller ej.

Naalakkersuisut kan opfordrer erhvervslivet til at sende medarbejdere hjem i videst muligt omfang for foreløbigt at arbejde hjemmefra, hvis det er muligt.

I forbindelse med Kim Kielsens opfordring til, at alle, der kommer til Grønland udefra, sætter sig selv i karantæne, tilslutter GE sig denne opfordring. Det er dog den enkelte virksomheds egen beslutning, om man vil følge en sådan opfordring.

I det omfang, at medarbejderen kan arbejde hjemmefra, er han forpligtet til dette.

5. Kan vi foreslå medarbejderne at gå ned i tid og løn i en periode?

GEs overenskomster med SIK for så vidt angår de timelønnede giver arbejdsgiveren mulighed for at tilbyde den ansatte beskæftigelse i det tidsrum, der er arbejde til den ansatte.

Når det drejer sig om månedslønnede/funktionærer kan tilbuddet fremsættes, men disse medarbejdere kan som udgangspunkt ikke opsiges/hjemsendes uden løn, fordi pågældende ikke ønsker at arbejde på deltid. Hvis man opsiger en medarbejder, der har sagt nej tak, vil virksomheden have bevisbyrden for, at det ikke var på grund af hans afslag, at han blev udvalgt.

GE anbefaler derfor, at virksomheder, der tilbyder deltidsnedsættelse af arbejdstiden som en mulighed for at undgå afskedigelser, er særligt påpasselige med at sikre et klart, sikkert og dokumenterbart grundlag for udvælgelsesprocessen, hvis det senere bliver nødvendigt at foretage afskedigelser.

Se arbejdsmarkedshjælpepakken HER

6. Hvilke områder er risikoområder?

Listen over risikoområder vil blive opdateret dagligt af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, og kan ses på Landslæge embedets informationer om COVID-19  og til inspiration Sundhedsstyrelsens særlige informationsside om COVID-19.

7. Hvem skal betale medarbejderens løn, hvis vi pålægger en medarbejder ikke at møde på arbejde på grund af risiko for coronavirus?

Hvis virksomheden følger Epidemikommissionens opfordring om at bede medarbejdere, der har været i særlige risikoområder, om at holde sig hjemme i 14 dage, eller hvis virksomheden sender øvrige medarbejdere hjem, vil de berørte medarbejdere have ret til løn. Det skyldes, at det er virksomhedens valg, at medarbejderne ikke må komme på arbejde.

Myndighederne kan ikke pålægge private virksomheder at sende medarbejderne hjem, men en opfordring fra myndighederne til at gøre det, anbefaler GE sine medlemmer at følge.

8. Hvilken betaling har en medarbejder, smittet med coronavirus, ret til?

En medarbejder, der er smittet med coronavirus, har ret til løn under sygdom, sygeløn eller sygedagpenge efter de almindelige regler om betaling af løn under sygdom. 

Efter funktionærloven har man ret til fuld løn under sygdom. For overenskomstdækkede medarbejdere fremgår reglerne om betaling under sygdom af de respektive overenskomster eller den individuelle kontrakt.

9. Kan virksomheden bestemme, om en medarbejder skal isoleres/i karantæne sit hjem?

Nej, det kan virksomheden ikke bestemme.

GE indstiller dog overfor sine medlemsvirksomheder at følge opfordringen fra Kim Kielsen om, at alle, der kommer til Grønland udefra, sættes 14 dage i karantæne. I dette tilfælde skal månedslønnede have løn.

GE anbefaler at sende en medarbejder, der vender tilbage fra et område med stor spredning af coronavirus eller af andre grunde, der kan begrunde en mistanke hjem. Det kan forhindre, at medarbejderen smitter sine kolleger og dermed også mindske smittespredning generelt.

Når medarbejderen er sendt hjem for at undgå at sprede smitte, er det alene sundhedsmyndighederne, der regulerer medarbejderens private adfærd, herunder om han skal i karantæne/isoleres.

Hvis det er et pålæg fra myndigheden er det GE´s vurdering at virksomheden skal betale løn.

Hvis det er en anbefaling fra myndighederne og medarbejderen følger denne anvisning er det mere tvivlsomt om virksomheden skal betale løn. Men problemet er, at hvis medarbejderen ikke vil følge anvisningen når han ikke får løn, så vil jeg tror at de fleste virksomheder vil meddele at vedkommende ikke skal møde på arbejde af hensyn til de øvrige medarbejdere. Så vil medarbejderen være berettiget til løn.

10. Må arbejdsgiver spørge, om en medarbejder har coronavirus?

Udgangspunktet er, at virksomheden ikke må spørge om årsagen til medarbejderens sygefravær. Men medarbejdere har pligt til at oplyse virksomheden, hvis de er syge med coronavirus, eller hvis de har mistanke om det, fordi det er en smitsom sygdom, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser.

Hvis en medarbejder er blevet anbefalet karantæne eller smittet med coronavirus, kan I registrere generelle oplysninger, for eksempel at medarbejderen er i hjemmekarantæne eller er syg, uden at I kommer nærmere ind på årsagen.

Datatilsynet har meldt ud, at det efter omstændighederne også kan være berettiget, at en virksomhed registrerer helbredsoplysninger, for eksempel at en medarbejder er smittet med coronavirus, hvis hensynet er, at ledelsen og kolleger kan træffe de nødvendige forholdsregler.

Man skal dog altid være opmærksomme på, at registreringen af oplysningerne skal være saglig og begrænses til det nødvendige. Overvej derfor altid, om registreringen er nødvendig, eller om formålet kan opnås ved at registrere færre oplysninger.

11. Hvad må vi fortælle internt, hvis en medarbejder er i karantæne eller er smittet med coronavirus?

Hvis en medarbejder er blevet anbefalet/sat i karantæne eller smittet med coronavirus, kan I videregive generelle oplysninger, for eksempel at medarbejderen er i hjemmekarantæne eller er syg, uden at I kommer nærmere ind på årsagen.

Datatilsynet har meldt ud, at det efter omstændighederne også kan være berettiget, at en virksomhed videregiver helbredsoplysninger, for eksempel at en medarbejder er smittet med coronavirus, hvis hensynet er, at ledelsen og kolleger kan træffe de nødvendige forholdsregler.

Man skal dog altid være opmærksomme på, at videregivelsen af oplysningerne skal være saglig og begrænses til det nødvendige. Overvej derfor altid, om videregivelse er nødvendig, eller om formålet kan opnås ved at videregive færre oplysninger.

12. Hvad gør vi, hvis en medarbejder er blevet smittet med coronavirus?

Medarbejderen må anses for sygemeldt. I kan anmode om en lægeerklæring som ved almindelig sygdom.

Hvis medarbejderen alligevel kommer på arbejde, kan medarbejderen hjemsendes, indtil medarbejderen er raskmeldt. Arbejdsgiveren skal med andre ord ikke modtage medarbejderens arbejdskraft, hvis pågældende er konstateret smittet.

13. Hvad hvis en medarbejder ønsker at være hjemme, men vi mener, at hun skal møde på arbejdet?

Det følger af ledelsesretten, at virksomheden kan bestemme, hvem der skal sendes hjem eller møde op på arbejdet, med mindre myndighederne har udstedt et påbud om karantæne til en medarbejder – herunder Kim Kielsens udmelding omkring folk, der rejser ind i Grønland.

En virksomhed kan have forskellige grunde til at mene, at en medarbejder skal komme på arbejde, f.eks. hvis medarbejderen arbejder alene eller arbejder et afsondret sted.

Hvis medarbejderen dokumenterer, at hendes ønske om at blive hjemme ligger inden for sundhedsmyndighedernes anbefaling om at sende hende hjem, opfordrer GE til, at virksomhederne nøje overvejer at følge myndighedernes anbefaling.

Hvis virksomheden i den situation sender medarbejderen hjem, skal hun have løn og skal arbejde hjemmefra, hvis det er muligt.

Hvis virksomheden i en sådan situation fastholder, at medarbejderen skal møde på arbejde, men hun nægter dette, vil dette kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for hende. I anbefales at kontakte GE for nærmere rådgivning i denne situation.

Hvis medarbejderens ønske om ikke at møde på arbejdet ikke er begrundet i myndighedernes anbefaling, er hun forpligtet til at møde op på arbejdet. Det kan derfor få ansættelsesretlige konsekvenser for hende, herunder i form af bortvisning, hvis hun ikke møder op.

14. Hvad gør vi, hvis lægen eller sundhedsmyndighederne anbefaler, at en medarbejder f.eks. som pårørende/kollega skal sendes hjem?

Myndighederne har endnu ikke udstedt pålæg om tvungen karantæne, men har indtil nu anvendt en mellemløsning om frivillig karantæne.

Langt de fleste berørte virksomheder har valgt at støtte op om myndighedernes anbefalinger om, at sådanne medarbejdere holder sig hjemme, og har betalt løn til medarbejderne i den periode, hvor medarbejderne er hjemme.

Der vil i denne situation også være pligt til at betale medarbejderen løn i det omfang, det er muligt, at medarbejderne arbejder hjemmefra.

Hvis situationen udvikler sig, så antallet af medarbejdere, der anbefales at gå i frivillig eller myndighedspålagt karantæne stiger, vil de økonomiske konsekvenser blive omfattende. 

Se reglerne for Lønkompensation HER

15. Hvad gør vi, hvis en medarbejder ikke vil komme på arbejde af frygt for smitte?

En medarbejder kan ikke give sig selv karantæne/isolation, og det er ulovligt fravær at blive væk fra sit arbejde uden en saglig begrundelse. En ubegrundet frygt er ikke en saglig begrundelse.

Hvis en læge eller sundhedsmyndighederne vurderer, at medarbejderen skal i tvungen/myndighedsbestemt karantæne/isolation, vil der være tale om en saglig grund til, at medarbejderen ikke kommer på arbejde.

Hvis medarbejderen i andre tilfælde udebliver fra arbejde, kan det føre til ansættelsesretlige konsekvenser, herunder bortvisning. Kontakt i så fald GE for nærmere rådgivning.

Kun i særlige tilfælde kan medarbejderen påberåbe sig princippet om at standse arbejde, hvis hans liv eller helbred er i fare. Det vil for eksempel være, hvis medarbejderen er særligt udsat og risikerer at komme i tæt kontakt med en kollega, der er smittet med coronavirus.

Virksomheden bør i denne situation afklare forholdene ved at søge råd og vejledning ved sundhedsmyndighederne eller læge for at få afklaret, om medarbejderen er særligt udsat, og der skal iværksættes særlige foranstaltninger.

Om medarbejderens liv eller helbred er i fare, vil afhænge af en konkret vurdering, og I skal derfor kontakte GE for yderligere rådgivning.

16. Må medarbejderen blive hjemme på grund af problemer med offentlig transport?

Medarbejderen er forpligtet til at møde på arbejde til den aftalte tid. Det er op til medarbejderen selv at finde en anden måde at komme på arbejde. Hvis medarbejderen ikke møder på arbejde, har han ikke ret til løn den dag.  

17. Må medarbejderen rejse til ”et farligt område” i sin ferie?

En medarbejder skal i sin vurdering af, hvor pågældende bør rejse, tage udgangspunkt i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Hvis medarbejderen trodser Udenrigsministeriets anbefaling, vil det kunne betragtes som selvforskyldt sygdom, hvis hun bliver syg med coronavirus under/efter rejsen.

Dette vil kunne få betydning for medarbejderens ret til løn under sygdom og sygedagpenge.

Arbejdsgiver skal ikke beordre medarbejderen til at aflyse sin rejse, da I ellers kan blive erstatningsansvarlige for udgiften til rejsen.

18. Hvad gør vi, hvis en medarbejder rejser til ”et farligt område”, og vi vil bede hende blive hjemme i de anbefalede 14 dage?

Hvis en medarbejder vælger at rejse til et af de områder, som Udenrigsministeriet advarer imod, vil I kunne sende hende hjem i de anbefalede 14 dage efter udrejse fra risikoområdet, når hun kommer tilbage, for at forebygge smittefare på arbejdspladsen.

Hvis medarbejderen spørger, om hun må rejse i ovenstående situation, eller I bliver opmærksomme på, at hun vil rejse, bør I gøre det klart for hende, at hun så vil miste retten til løn i fraværsperioden.

Det gælder, hvis medarbejderen trods jeres opfordring om det modsatte vælger at rejse til rejsemål, som er enten røde eller orange i Udenrigsministeriets rejsevejledning, og når det på virksomheden er bestemt, at medarbejdere, der kommer hjem fra disse områder, skal sendes hjem i 14 dage for at forebygge smittefare på arbejdspladsen. GE vurderer, at I i den situation vil kunne nægte at betale løn til medarbejderen i fraværsperioden.

Hvis medarbejderen ikke skal have løn i 14 dage, skal han ikke udføre arbejde hverken helt eller delvist for virksomheden i den periode.

Hvis medarbejderen rejser til et af de røde områder i Udenrigsministeriets rejsevejledning, kan virksomheden efter en konkret vurdering af situationen betragte det efterfølgende fravær i to uger som ulovlig udeblivelse, der kan føre til bortvisning eller opsigelse.

Det kan I gøre klart over for medarbejderen, hvis han fortæller, at han vil rejse til et af de røde rejsemål i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Kontakt GE, inden I iværksætter ansættelsesretlige sanktioner over for medarbejderen i et sådant tilfælde.

19. Hvad gør vi, hvis en medarbejder er på ferie i udlandet, og de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus?

Når medarbejderen er udrejst af private årsager, for eksempel ferie, der ikke er relateret til virksomheden, rejser han på egen risiko.

Medarbejderen skal derfor ikke have løn under sit forlængede fravær, hvis de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus, medmindre han aftaler med virksomheden at forlænge sin ferie og har løn under ferien. Derudover er det selvfølgelig også muligt at aftale afholdelse af (ekstra) feriefridage eller afspadsering.

Hvis det forlængede fravær skyldes, at medarbejderen sættes i karantæne ved hjemkomsten til Grønland som følge af Kim Kielsens opfordring hertil, vil månedslønnede skulle have løn og timelønnede have dagpenge. GE anbefaler, at vore medlemmer følger Kim Kielsens anbefaling.   

Hvis medarbejderen er blevet syg i udlandet, er det almindeligt sygefravær. Situationen vil være omfattet af de almindelige regler om afbrudt ferie ved sygdom.

20. Hvad gør vi, hvis en medarbejder er på forretningsrejse i udlandet, og de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus?

En medarbejder kan under et ophold i udlandet for virksomheden blive mødt med krav fra udenlandske myndigheder, som hindrer hans hjemrejse – ex. karantæne.

Virksomheden er ansvarlig for medarbejderen, når han er på forretningsrejse, eller virksomheden har besluttet, at han skal befinde sig et andet sted end det normale arbejdssted.

Hvis medarbejderen er strandet efter en forretningsrejse, skal virksomheden derfor betale løn til medarbejderen under det tvungne ophold.  Virksomheden skal også inden for rimelighedens grænser betale medarbejderens opholdsudgifter.  

Er medarbejderen blevet syg under forretningsrejsen, eller er der en formodning om sygdom, og han derfor er hindret i at rejse hjem, skal han betragtes som sygemeldt.

21. Kan medarbejderen nægte at tage på forretningsrejse på grund af coronavirus?

GE anbefaler, at I følger Naalakkersuisuts og Udenrigsministeriets vejledninger i forhold til rejse aktiviteter, når I skal planlægge medarbejdernes forretningsrejser. 

Det kan derfor ikke anbefales, at I pålægger jeres medarbejdere at rejse til lande/områder, som Udenrigsministeriet fraråder, at man rejser til.

I skal i den forbindelse være opmærksomme på, at medarbejderen har ret til at nægte at tage på forretningsrejse, hvis pågældendes liv eller helbred vil være truet.

Det kan derfor være i orden, at en medarbejder nægter at rejse til et område, som Udenrigsministeriets advarer imod på grund af risiko for coronasmitte.

22. Kan man kræve, at vores medarbejdere holder ferie eller afspadserer med det samme?

Virksomheden kan vælge at medarbejderen skal afholde ferie uden varsel.

Normalt skal hovedferien på 3 uger varsles senest 3 måneder før den begynder og restferie skal varsles senest 1 måned før den begynder. Men varslerne kan fraviges, når tvingende omstændigheder ved virksomhedens drift kræver det, jf. Ferieloven § 9, stk. 2.

Særlige omstændigheder er upåregnelige driftsmæssige forhold. Det minder om, men er ikke det samme, som force majeure.

For eksempel kan man sende en medarbejder på ferie uden varsel ved akut råstofmangel eller driftsforstyrrelser, der ikke kunne være forudset af virksomheden med en normal forretningsmæssig indsigt.

I en situation, hvor virksomhedens drift som sådan forstyrres på grund af risiko for coronavirus, er det GEs vurdering, at de berørte medarbejdere derfor kan sendes på ferie uden varsel.

Bestemmelsen kan såvel anvendes over for enkelte medarbejdere i virksomheden som for hele afdelinger.

Som alternativ eller supplement til ferieafholdelse kan virksomheden varsle afspadsering af evt. optjent overarbejde, når det er muligt efter overenskomsten eller den individuelle aftale.

GE vurderer, at en konkret mistanke om smitte berettiger virksomheden til at kræve, at en medarbejder afspadserer uden varsel, men spørgsmålet er uafklaret.

Kontakt GE for nærmere rådgivning om varsling af ferie og/eller afspadsering.

23. Kan medarbejderen selv aflyse allerede fastlagt ferie?

Nej, når ferie er fastlagt enten efter varsel fra virksomheden eller efter aftale mellem medarbejderen og virksomheden, kan medarbejderen ikke selv beslutte at aflyse sin ferie.

24. Hvad gør virksomheden, hvis produktion ikke kan opretholdes og virksomheden derfor ikke har arbejde til medarbejderne?

Opsigelse

Det kan blive nødvendigt at opsige medarbejdere på grund af omsætningsnedgang og lignende.

Der er i GE´s overenskomster mulighed for, at forpligtelsen til at give et opsigelsesvarsel bortfalder i konkrete force majeure og lignende situationer. En situation, hvor enhver form for produktion på en arbejdsplads stopper som følge af karantæner/coronasmitte, vil være force majeure situation.

Kontakt GE for nærmere rådgivning.

Hjemsendelse

Hvis der er tale om force majeure, kan I hjemsende jeres medarbejdere. En hjemsendelse er en midlertidig afbrydelse af ansættelsesforholdet, som udgangspunkt uden løn, dog ikke hvis virksomheden får tilskud fra lønpakken se HER

Funktionærer

Der er hverken i lovgivning eller retspraksis taget stilling til, om en virksomhed kan undlade at betale løn til en funktionær ved hjemsendelse i tilfælde af force majeure.

Det er således usikkert, om man ved et produktionsstop på grund af coronavirus kan stoppe lønnen til virksomhedens funktionærer.

Funktionæren vil under alle omstændigheder kunne betragte sig som værende opsagt ved en hjemsendelse, hvilket blandt andet kan have konsekvenser for eventuelle ansættelsesklausuler.

Kontakt GE for nærmere rådgivning.

Ikke-funktionærer

Timelønnede medarbejdere får kun løn for den tid, de arbejder. Udgangspunktet er derfor, at timelønnede medarbejdere kan hjemsendes uden løn ved force majeure, dog ikke hvis virksomheden får tilskud fra lønpakken se HER

Afvikling af ferie eller afspadsering

Som alternativ til hjemsendelse eller opsigelse kan virksomheden varsle ferieafholdelse eller eventuel afspadsering.

GE vurderer, at virksomheden, hvor der er adgang til hjemsendelse, kan kræve at medarbejderne afvikler ferie eller afspadserer uden varsel.

25. Må vi kræve, at medarbejderne får taget deres temperatur, når de møder på arbejde?

Nej, det må arbejdsgiver ikke.

GE vurderer, at en temperaturmåling hverken dokumenterer eller udelukker, at en medarbejder er eller kan være smittet med coronavirus, og derfor er et krav om temperaturmåling, som er en indgriben i den personlige frihed, ikke proportionelt og derfor ikke lovligt.

Virksomheden bør i stedet opfordre medarbejderne til at kontakte virksomheden telefonisk, hvis de har feber eller føler sig syge. Herefter må virksomheden beslutte, om medarbejderen bør blive hjemme.

Kommer medarbejderen på arbejde, og arbejdsgiver har mistanke om, at medarbejderen har feber og viser tegne på corona smitte, kan arbejdsgiveren sende medarbejderen hjem. I så fald skal medarbejderen have løn.

26. Hvad gør virksomheden, hvis myndighederne sætter en medarbejder i tvungen karantæne?

Hvis myndighederne pålægger en medarbejder tvungen karantæne, vil medarbejderen hverken kunne eller skulle møde på arbejdet.

Myndighederne i Grønland og Danmark har endnu ikke anvendt tvungen karantæne overfor borgerne.

27. Hvordan er elever og lærlinges retsstilling?

Eventuel hjemsendelse og karantæne følger regler som for alle andre.

Elever skal have løn under en evt. karantæne- og sygdomsperiode, uanset hvor længe denne måtte vare.

For så vidt angår deres uddannelse, kan en karantæne- og sygdomsperiode være så langvarig, at man må konkludere, at eleven ikke kan nå at lære det, pågældende skal, i den fastlagte elev periode.

I et sådant tilfælde kan en forlængelse af uddannelsen komme på tale.

Meddelt fra Departementet for Uddannelse:

Departementet for Uddannelse har følgende information vedrørende elevers og lærlinges løn under nuværende situation med Covid 19.

-Hvis en elev/lærling ikke på almindelig vis kan være på praktikstedet i denne tid, så kan eleven/lærlingen ikke sendes hjem uden løn fra praktikstedet.

-Ved eventuel hjemsendelse skal der gives løn som normalt fra praktikstedet.

-Ved pålagt karantæne eller hjemmeisolation skal der gives løn fra praktikstedet.

-For private virksomheder gælder det dog at lærlinge/elever godt kan pålægges at afholde ferie i perioden - og der vil være en mulighed for at nogle elever/lærlinge ikke har optjent feriepenge/godtgørelse, så den pågældende dermed ikke har en indtægt i perioden. I det tilfælde, at eleven/lærlingen ikke har nået af optjene feriepenge/godtgørelse, kan § 12, stk.1 nr. 3 i uddannelsesstøttebekendtgørelsen efter omstændighederne finde anvendelse, hvorefter eleven/lærlingen vil kunne modtage stipendie i den omhandlede periode.

-Hvis lærlinge/elever ikke kan nå frem til praktikstedet pga. restriktioner for rejser, så forbliver lærlingen/eleven i uddannelsesbyen og på dennes kollegier, såfremt pågældende bor på kollegie i uddannelsesbyen almindeligvis.

-Lærlingen/eleven betaler for den kollegiebolig, der bebos. Hvis lærlingen/eleven i den forbindelse får udgifter til 2 huslejer, kan den ene dækkes via § 32 i Selvstyrets bekendtgørelse om uddannelsesstøtte (dvs. vedkommende kan få et tilskud på et beløb svarende til kollegiehusleje i Grønland).

-Lærlinge/elever, der ikke kan nå frem til praktikstedet, og ikke får løn fra praktikstedet, kan få stipendie efter § 12, stk. 1 nr. 3 i uddannelsesstøttebekendtgørelsen medmindre forholdet i øvrigt er eller bliver omfattet af eventuelle hjælpeforanstaltninger.

28. Hvordan retsstilling for udenlands arbejdskraft der afskediges?

Hvis du har udenlandsk arbejdskraft, du påtænker at afskedige, kan du i den givne situation med COVID-19 meddele dine ansatte, at de har mulighed for at søge ansættelse i anden virksomhed, der har behov for arbejdskraft. Der skal søges tilladelse ved kommunen inden ansøgningen sendes til SIRI. SIRI har lovet behandle disse inden for meget kort tid.

Ansøgningerne skal sendes til SIRI via e-mail til fo_gl@siri.dk (hvis kontaktformularen ikke virker) eller kontaktformularen via følgende link: HER

Læs skrivelsen fra Selvstyret her.

Dansk  - grønlandsk

29. Lønkompensation

Hvor mange feriedage skal medarbejderen tage I marts måned?

Hjemsendte medarbejderen med lønompensation skal tage 2,5 feriedag i marts måned.

I april 5 feriedage

I maj 5 feriedage

I juni 5 feriedage

30. Rentefrie lån

Kan der optages rentefrie lån til faste omkostninger, der ikke bliver dækket af erhvervshjælpepakkerne?

Ja, der kan optages rentefrie lån til den del af de faste omkostninger, der ikke dækkes at erhvervshjælpepakkerne. Tilskuddet og det rentefrie lån kan ikke overstige 1.000.000 kr. pr. måned.

Eksempel:

En virksomhed der faste omkostninger på 500.000 kr. og kan få 80 % tilskud til de faste omkostninger, vil få et tilskud på 400.000 kr. Den samme virksomhed vil kunne optage rentefrit lån på 100.000 kr. til dækning af de faste omkostninger som ikke dækes af tilskuddet.

31. Ny startede virksomheder

Virksomheder der ikke har omsætningstal for 2019, vil kun kunne få dækket tilskud for aflysninger. Kompensationen afregnes for en måned ad gangen, og maksimalt 3 måneder pr. virksomhed. Den dækker 75 % af den dokumenterede tabte omsætning, dog maksimalt 23.000 kr./måned eller 46.000 kr./måned ved ægtefælleansættelse.

Læs her om hjælpepakkerne HER

32. Kan der indgås aftale om nedsættelse af medarbejdernes lønninger

Virksomheden og medarbejderbe kan indgå midlertidig aftale om, at medarbejderens løn sættes ned, dog ikke under den overenskomstmæssige løn. Det skal afftales individuelt med hver enkelt medarbejder

HUSK du må ikke nedsætte lønnen uden at der er indgået en aftale herom. 

En sådan aftale påvirker ikke retten til lønkompensation, for de medarbejdere, der er hjemsendt.

Afklarede sprøgsmål til lønkompensationspakken:

33. Kan der gives lønkompensation til de medarbejdere der arbejder halv tid?

Der kan gives lønkompensation til medarbejder der arbejder halv tid og hjemsendes på halv tid.

Det gælder dog hvis det er halv tid. Dvs. at de enten arbejder hver 14 dage og sendes hjem i 14 dage eller de arbejder 4 timer om dagen.

De skal afholde 2,5 feriedag hver måned.

 

Der gives ikke lønkompensation til andre deltidsansatte dvs. hvis de eks.v. arbejder 10 timer om ugen og hjemsendes i 30 timer.

34. Ret til lønkompensation er betinget af at betingelser er opfyldte:

Bestemmelsen er rettet, således at opgørelse af antal hjemsendte ikke sker ud fra årsværk men ud fra antal fast ansatte dvs. pr. hoved. Den nye formulering er:

”Hjemsendelsen skal vedrøre mindst 30 % af ansøgers medarbejdere i lønkompensationsperioden eller mindst 25 medarbejdere. I opgørelsen af antal medarbejdere skal virksomheden anvende antal fastansatte personer. Ordningen gælder ikke for løsarbejdere.”

35. Kompensation er begrænset til lønudgifter til følgende medarbejdere:

Bestemmelsen er præciseret således at det klart fremgår at betingelsen er, at virksomheden skal være registreret i CVR og medarbejderne, der søges kompensation for have folkeregister adresse og fast tjenestested i Grønland.

Den nye formulering er:

”Medarbejderen skal være ansat i den ansøgende virksomhed (CVR) inden 19. marts 2020, og uafbrudt have været ansat i virksomheden siden 19. marts 2020. Ansættelsesforholdet skal have en varighed, der overstiger 2 dage. Ansættelsen skal være med fast tjenestested i Grønland, og medarbejderen skal have folkeregisteradresse i Grønland.” 

36. Lønkompensation

Der har været spørgsmål om lønkompensationen indgår i beregningen af den 1.000.000 kr. der er det maksimale virksomheden kan få fra erhvervspakkerne pr. måned.

Det gør den ikke, lønkompensationen medregnes ikke.

Afklarede spørgsmål til Erhvervspakkerne:

37. Generelle betingelser

Det er blevet præciseret, at der kun ydes støtte/tilskud i 3 måneder. Virksomhederne kan så vælge mellem 4 måneder fra den 1. marts til den 30. juni.

Den nye formulering er:

”Erhvervshjælpepakken indeholder en økonomisk kompensationsordning og en lånemulighed for private virksomheder i perioden 1. marts 2020 til den 30. juni 2020. Støtte ansøges, beregnes og tildeles for en hel kalendermåned ad gangen, og kan søges fra den 1. marts 2020. Der kan dog kun ydes støtte i 3 måneder pr. virksomhed indenfor 4 måneders perioden.”

38. Rentefrie lån

Der kan optages rentefrie lån til både de faste omskostninger, der ikke bliver dækket, samt driftsomkostninger, så som varekøb med videre, der forfalder til betaling i den pågældende månede. Såfremt virksomheden har fået afslag på lån i banken.

39. Afklarende spørgsmål til udskydelsen af A-skatter og Arbejdsmarkedsafgiften

Udskydelsen af A-skatter gælder for de A-skatter, der skulle betales i marts måned. Hvis i, der er omfattet af udskydelsen af skatterne, har betalt A-skatterne og Arbejdsmarkedsafgiften kan de søges tilbagebetalt.

Nedenstående CVR numre er omfattet:

Hovedgrupper
45-47 Engroshandel og detailhandel: reparation af motorkøretøjer og motorcykler

55-56 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed

90-93 Kultur, forlystelser og sport

50.10.00 Sø- og kysttransport af passagerer

49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport

79. Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed

51. Luftfart

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lars Krogsgaard-Jensen lars@ga.gl